I vores liv møder vi mennesker der sætter spor i vores hjerter og kroppe. Jeg har altid haft en følelse af, at jeg manglede noget. ❤️
Manglede en ubetinget kærlighed for mig og den jeg var. Jeg har altid søgt andre rollemodeller når det kom til moderrollen, for selvom jeg altid har følt at min far var der, støttet mig, løftet mig og sidst men ikke mindst fået mig til at føle, at ligemeget hvem jeg var, så var jeg okay – så var han jo ikke min mor men min far som også havde hans fejl og mangler. (Der er ikke nogle af os der er perfekte men så længe vi selv kan se det og sige undskyld og snakke om det, så går det hele) ❤️🙏🏻🥰
Jeg savnede stadig en mor..
En mor som jeg kunne spejle mig i, se op til, gå til hvis der var noget, spørge om 100vis af ting som kommer i livet, støttet, rummet, omfavnet og ikke mindst så mig for den jeg var indeni. Derfor har det også været ekstra hårdt at de moderroller forsvandt ud af mit liv igen – for de var jo ikke min mor men nogle andres og vi ved jo alle, at mennesker kommer og går, hvis ikke det er biologi. 🙏🏻❤️
De gange det er sket har jeg følt mig svigtet af dem og jeg lod det fylde og blev ved med at sige til mig selv “det er nok bare fordi du ikke er god nok til dem”.. 😭🙏🏻
Jeg tog ansvar..
Heldigvis har jeg lært, at jeg har ansvar for mit sind og dermed mine resultater. På min rejse har jeg haft brug for at få snakket med nogle af de skønne kvinder som har influeret mit liv og fået dem fortalt, hvad de har gjort for mig i mit liv samt hvor taknemmelig jeg er for at de har været i mit liv 🤩❤️🙏🏻
Det har givet grundlag for en ligeværdig kommunikation hvor vi har lyttet til hinanden og det har været fantastisk 🤩🥳
Jeg er så taknemmelig for, at jeg har flyttet mig og har fundet den kærlighed til mig selv for så kan jeg være den bedste og mest uperfekte, støttende og omsorgsfulde mor til mine børn. 🥰❤️