Praktisk information

På denne side kan du finde lidt mere praktisk information om etik, tavshedspligt, betaling og afbud. 

Tavshedspligt

Jeg har som coach tavshedspligt, med de undtagelser der følger lovgivningen. Tavshedspligten gælder alt det vi snakker om i sessionerne og den ophører ikke ved forløbets afslutning.

Etiske retningslinjer

Jeg er uddannet NLP Master Coach og arbejder under NLP foreningens etiske regler som du kan læse mere omkring her.

Ligeledes er jeg uddannet pædagog og har dermed skærpet underretningspligt. MEN hertil vil jeg sige, at jeg endnu ikke har brugt denne. Jeg arbejder ud fra filosofien at man kan ændre sig selv hvis man vil og hvis man tør, og det har dem jeg har arbejdet med indtil nu, heldigvis vist. Så lad dig ikke skræmme af den, jeg skal blot oplyse det. 😊

Betaling og afbud

Der betales efter hver session eller på forhånd for et forløb enten kontant eller via konto nr., dette kommer til at fremgå på fakturaen og er efter det vi har aftalt.

Afbud foregår skriftligt enten på mail her eller pr SMS på 28591508. Dette gøres senest 24 timer før vores aftale, ellers opkræves det fulde beløb for den aflyste tid. Grunden til, at jeg opkræver dette, er fordi det er svært for mig at afsætte tiden med så kort varsel. Jeg håber derfor på forståelse.

Ratebetaling

Jeg ved, at det kan være mange penge for dig/jer at investere i, på en gang. Derfor er det muligt at betale i rater uden at det koster ekstra. Hvis behovet opstår, så laver vi sammen aftalen inden forløbets opstart.

Jeg står klar til at hjælpe dig!

Som forandrings- og familiecoach ved jeg, hvor vigtigt det er at have en tryg og støttende ramme, hvor du kan udforske dine tanker og følelser, for jeg har selv været der hvor du er lige nu. Derfor tilbyder jeg en kærlig og empatisk tilgang, der gør det muligt for dig at åbne op og finde de svar, du søger. Sammen kan vi nemlig arbejde på at identificere de mønstre, der holder dig tilbage, og finde nye veje til at skabe den forandring, du ønsker. Du er velkommen til at skrive til mig, så vi kan booke en gratis afklarende samtale, sådan at jeg sikre at du får den hjælp som du og din familie har brug for. Men du kan også starte med at se min GRATIS masterclass.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

 

Skriv til mig

Læs venligst privatlivs- og cookiepolitikken

Ring

28591508

Email

kontakt@mbakcoaching.dk

Adresse

Tornlodden 13

9490 Pandrup

Åbningstider

Telefontid man-fre: 19-19.30

Ved akut opstået situationer kan der skrives på alle tider af døgnet på min mail. Jeg vil bestræbe mig på tjekke den jævnligt mellem 7-21.